Langstrup kælderbryg

Kom med på en smagsrejse i håndbrygget øl, hvor passion, kvalitet og gode råvarer er i centrum. Ved vores ølsmagning præsenterer vi Langstrup Kælderbrygs udvalg og fortæller historien bag bryggeriet, bryggeprocessen og de enkelte øl. En hyggelig og nærværende oplevelse med fokus på smag, aroma og godt håndværk. Øllet fra vores eget bryggeri kan købes i butikken som fadøl i åbningstiden.

Historien

Langstrup kælderbryg blev grundlagt af tre unge drenge. Den ene dreng havde en drøm om at være selvforsynende inden for mad og drikke. Den anden dreng ville bare gerne prøve at lege og udforske de forskellige muligheder. Den tredje dreng var den lidt mere nørdede og kunne godt lide at sætte sig ind i processen. I logoet er de tre drenge symboliseret ved de tre tønder.

Deres interesse for øl startede i deres teenageår hvor de lagde grunden for, hvilke øl de hver især kunne lide at drikke.

Det første bryg de lavede blev brygget i 2014 i en kælder i Solrød, Dette blev brygget på 2 stk. 25 liters suppegryder og et gasblus fra 70’ne. Alt gik galt, men det blev dog til en form for øl. Deres interesse var vagt og de fortsatte med at hygge brygge og gennem årene blev de bedre og bedre.

Langstrup kælderbryg brygger kun øl vi selv kan lide at drikke. Vores hemmelige ingrediens er ren rå naturlig familie hygge og kærlighed til øl. I 2021 begyndte vi opbygningen af bryggeriet på Boeslunde camping. Det stod færdig marts 2022 Det var noget forsinket på grund af en pandemi (COVID) og en krig i Europa. Men det lykkedes at få bryggeriet op og køre.

Øllet fra bryggeriet er produceret på rene råvarer. Vi bruger ingen tilsætningsstoffer. Dette giver en variation i øllet, som vi synes er spændende. Årsagen til variationen er, at råvaren er forskellige fra gang til gang på grund af sol, vind og vejr. Vi pasteuriserer ikke vores øl inden lagring, da det vil ødelægge den naturlige udvikling i øllet. Dette gør, at hvis man smager øl fra samme batch, vil det over tid smage forskelligt. Endvidere tilsætter vi ikke kulsyre til vores øl, vi efterkarboner. Dette gør vi på fustagerne med de gærceller, som også var dem, der producerede alkohol under gæringen. Vi filtrerer ikke vores øl. Vi kan godt lide, at så mange af smagene er med i øllet som muligt.

Det, der er vores største vision, er at give en oplevelse af den rene naturlige smag af øl, som vi synes det skal være.